Den sidste uge i Sihanoukville har været en god blandning af filosofiundervisning, solbadning ved poolen (vi skal jo lige have den sidste tan på plads!) og diverse udflugter om eftermiddagen som vi selv har arrangeret. Vi har i høj grad været afhængig af vejret som har to indstillinger hernede: en hvor der er så høj sol at man bliver stegt så snart man træder ud af døren og en hvor det tisøsregner i flere timer akompaneret af buldrende torden og vilde lyn. Man kan sige at det måske gør det en smule mere udfordrende at planlægge udflugter, udover at kommunikationen med de lokale tourarrangører også kan give nogle problemer en gang i mellem. F.eks prøvede vi at få arrangeret en kajaktur på en halv dag og vi fik at vide af firmaet at det sagtens kunne lade sig gøre. Vi gik alle og glædede os helt vildt til det, indtil vi tilfældigvis fik spurgt receptionisten på hotellet hvor det egentlig var henne, og det så viste sig at det var to dages rejse herfra. En mindre detalje de havde glemt at nævne hos tourfirmaet (så der blev ikke noget kajaktur til os denne gang).
Men i stedet for kom vi på 3 timers intens Jungle Walk i Cambodjas jungle. Vi havde fået en lokal guide til at følge os op på toppen af et bjerg, tæt begroet med vildt junglekrat og høje træer med gigantiske rødder. Vi gik stejlt opad af en meget lille og meget mudret smal sti i rigtig lang tid, og så (og mærkede på egen krop) tonsvis af igler og myg og et tusindben i ny og næ. Det var utroligt hårdt at vandre stejlt opad en smal muddersti i en atmosfære der mest af alt minder om Randers Regnskov. Udsigten på toppen af bjerget var til gengæld helt fantastisk storslået, og var 100% det værd. Man følte sig ubeskriveligt fri og uden hæmninger og bekymringer som man stod oppe på den smalle klippe og kiggede udover det flotte landskab.
Vejen ned skabte dog en del problemer pga den klamme muddersti, og balanceevnen skulle virkelig være på plads (ikke også Trine?). Desuden blev mig, Mette, Marion og Trine, der dannede bagtrop efterladt af de andre der gik sammen med vores guide, så vi kom ud på lidt af en overlevelsestur for os selv! Men vi kom alle helskindede hjem, i god behold og en oplevelse rigere.
Vores dykker/snorkletur gik forresten også helt fint, hvis man ser bort fra at vejret ikke ligefrem var med os. Det var overskyet og regnede, og var bestemt ikke optimalt snorklevejr. Desuden hjalp det heller ikke at vores båd konstant lænede virkelig meget til den ene side og gyngede meget - stakkels Trine fyldte 20 år den dag, men måtte tilbringe størstedelen af den med hovedet ud over rælingen på grund af søsyge (bare rolig vi fik heldigvis fejret hende med manér dagen efter da vi kom tilbage).
Selve øen hvor vi skulle overnatte var egentlig fin nok, med lang hvid strand og mange barer og restauranter langs, men igen var vejret ikke noget at råbe hurra for, og desuden var der ubeskriveligt mange myg. Så det passede vist egentlig de fleste meget fint at tage hjem om formiddagen næste dag.
Igår var vi 5 piger som betalte en tuctuc mand ti dollars for at køre os rundt i to timer og så kom vi ellers ud til forskellige templer og monumenter i området. Det var nogle rigtig flotte templer, og meget anderledes end dem vi hidtil har set med en masse små flag hængende overalt og flotte farverige statuer alle vegne. Desuden var de mange steder igang med at male porte, huse og dekorationer røde - hvorfor ved vi ikke helt. Der gik flere munke rundt i deres klare orange dragter og små børn rendte rundt og fangede haletudser i et gammelt springvand. Vi fik lov til at tage et billede af munkene, og ville også gerne give dem nogle penge som tak for at vi måtte se deres tempel. Men munke må ikke røre ved penge, det symboliserer alt det materielle som de skal lægge afstand til og give afkald på for at nå Nirvana - derfor fandt de et lille fad frem som vi kunne lægge pengene på i stedet. Selvom vi ikke kunne snakke med dem så virkede de rigtig sympatiske og flinke, og ham munken vi spurgte om vi måtte tage billede af blev næsten helt forlegen og smilede fjollet da vi tog billeder af ham og det var simpelthen så sødt.
Idag rejser vi med bus videre til Phnom Penh, som er vores allersidste destination på vores lange eventyrrejse. Vi nyder de sidste dage så meget som vi overhovedet kan, selvom snakken hovedsageligt går på hvad man skal have at spise når man kommer hjem og hvor dejligt det bliver at lægge i ens egen seng igen. MUMS!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar