torsdag den 2. maj 2013

Sapa

Sapa er et helt fantastisk område. Det er så anderledes fra alt andet vi hidtil har set. Naturen og udsigten imponerer konstant, og lige som man tror at man har fundet den allerflotteste udsigt kommer der overgår den første. Det er uden tvivl det smukkeste sted jeg nogensinde har været, og selvom Halong Bay var dybt imponerende, så slår Sapa det med flere længder.

De par dage vi indtil videre har tilbragt her har gået med trekking i de forskellige landsbyer i området beboet af minioritetsbefolkninger. De bor side om side med de lag-delte rismarker og er helt og aldeles selvforsynende med mad, tøj osv. Det er først inde for de seneste par år, hvor turismen rigtig er begyndt at tage fat, at de vietnamesiske damer har fundet på at sælge deres håndlavede punge, armbånd og tørklæder til os turister. Og der er i den grad kamp om os når vi kommer sådan en stor flok udlændinge til en lille bjerglandsby. Der står omkring 30-40 kvinder i traditionelle dragter med deres små børn og børnebørn på ryggen klar til at komme i kontakt med os lige så snart vi træder ud af bussen. Det kan være ret så overvældende, men de er for det meste rigtig flinke og fortæller gerne om deres børn, søskende, ægtefæller og bare generelt om deres liv i rismarkerne i Sapa. De følger med os rundt, snakker med os og spørger ind til os og de er imponerende gode til engelsk, et sprog som de udelukkende har lært ved at snakke med turister. Selvom at formålet med alt dette er at sælge os deres ting, så er det utroligt spændende at snakke med dem. Flere af de unge kvinder på omkring 22/23 år har allerede to børn og ofte 6-7 søskende. Selvom man først lovligt må blive gift når man er 19 år så er der nogle stykker som uformelt bliver gift inden og man kan faktisk se på deres udseende om en kvinde er gift eller ej - gifte kvinder må ikke klippe deres hår og de snor det lange hår flere gange rundt om hovedet i en krans og sætter det fast med en kam foran. Nogle minioritetsbefolkninger bærer rød/hvide huer, som ligner nussehuer, mens de ældste bærer noget der minder om en stor rød turban med små mønter syet fast i kanten. De har et helt fantastisk familieliv, som man kun kan beundre; børnene løber udenfor og leger sammen og kan løbe ind i lige hvilket hus de vil for alle tager sig af alles børn. Og her er utroligt mange børn. Og de ser alle så utroligt søde ud.

Den sidste dag var vi nogle stykker som gerne ville gå de lidt over 5 km hjem til Sapa efter at have været ude og se en bjerglandsby. På vejen hjem mødte vi en gruppe med børn på omkring 10 år og faldt hurtigt i snak med dem. Én af de ældste piger var rigtig god til engelsk og fortalte gladeligt om sine brødre og søstre og hendes veninder og hvor de boede henne. De tog os i hånden og fulgtes med os et godt stykke op ad vejen og de var nogle af de sødste børn vi nogensinde har set. Da vi kom til deres lille landsby i vejkanten bød de os inden for i deres hjem. Deres mor og far var ikke hjemme, de var i Sapa for at sælge deres ting så alle børnene var alene hjemme så snart de kom hjem fra skole. Der boede 6 børn, foruden deres mor og far i den mindste faldefærdige hytte, uden andre møbler end en stor sivmåtte til at sove på og et tv midt på gulvet. På de brune vægge hang der billeder af familiemedlemmer, tegninger og børnenes skolediplomer - det er tydeligt at se at det mest prestigefyldte arbejde man kan få her i landet er læge eller lærer.

Selvfølgelig havde børnene en bagtanke med at blive venner med os og efter et stykke tid kom de små håndlavede punge og armbånd frem - og vi købte det med glæde for den gæstfrihed de havde udvist og den oplevelse de havde givet os med på vejen.

Sapa er et helt fantastisk og specielt område og jeg vil mene at man ikke har oplevet Vietnam hvis ikke man har været i Sapa - naturen og befolkningen er noget ud over det sædvanlige og er så forskellig både fra Danmark men i den grad også fra resten af Vietnam.

I morgen tager vi med nattog tilbage til Hanoi, hvor vi skal være en enkelt dag hvorefter turen endelig går til Cambodja. Jeg kan næsten ikke vente!































3 kommentarer:

  1. Hej
    Jeg håber ikke, du har noget imod at en fremmed læser med..
    Jeg skal selv afsted til Vietnam 2 mdr med DSC her på lørdag, og jeg vil gerne spørge dig, hvad der er bedst af fodtøj at pakke med. Jeg er i tvivl om jeg skal tage hverdag sneakers eller løbesko med, eller kun én af delene.. Løbeskoene vejer jo lidt..
    Jeg vil også gerne spørge, hvor mange kilo jeg sådan cirka skal regne med at få med hjem som ekstra, hvis du kan svare på det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina!
      Undskyld det sene svar, har ikke set din kommentar før nu, og du sidder sikkert i flyet på vej til Vietnam nu. Men du får nu et svar alligevel ;)
      Jeg synes slet ikke at det er underligt at fremmede læser med, det er kun dejligt at andre folk interessere sig for min lille blog og kan få gode tips og tricks herfra.
      Mht til skoene så jeg vil jeg sige (og det gælder generelt med alt du pakker) - lad være med at tage for meget med. Jeg havde mine løbesko og et par gode vandresandaler med og så købte jeg et par billige klipklapper dernede, og det passede fint. Man får slet ikke brug for alt det man pakker, og skulle det ske at man mangler noget, kan det højst sandsynligt købes derhenne for billige penge.
      Jeg mener min kuffert vejede 10 kilo da jeg tog afsted, og 20 kilo da jeg kom hjem. I det fly vi skulle flyve med fra syd til nord vietnam, måtte man nemlig kun have 20 kilo med (udover håndbagage selvfølgelig), men skulle du have et kilo eller to for meget, så er det ikke noget du bliver smidt af flyet for :) Ellers kan du også sagtens sende ting hjem når du er dernede, det koster lidt, men ikke meget i forhold til herhjemme :)
      Håber det hjalp, og skriv endelig hvis der dukker mere op! Og rigtig god tur!

      Slet
  2. (Altså er løbesko vigtigt når vi skal op i bjergene i Sapa og på evt. rapelle osv..) :)

    SvarSlet