Nha Trang, børnehjem og snorkling!

Så er vi ankommet til vores hotel i Nha Trang, som bliver vores hjem de næste 5 uger. Vi bor sammen 2 og 2, og har en hel tagterrasse øverst oppe som kun er vores - virkelig lækkert! I aften har festudvalget planlagt en fest deroppe, så det glæder vi os til!

I går var vi ude og besøge et vietnamesisk børnehjem. Vi havde små gaver med i form af sæbebobler, hoppebolde, balloner og malebøger som vi gav til dem, og så satte vi os til at lege sammen med dem. Der var børn i alle aldre, og nogle blev, udover deres normale skolegang, også oplært i en særlig budistisk levevis med henblik på at de senere kunne blive munke. Når disse drengebørn bliver voksne kan de selv vælge om de vil fortsætte som munke eller leve et normalt liv. Langt størstedelen vælger det sidste. Man kan nemt kende dem fra de andre børn, fordi de har en brun klædedragt på og så er deres hår klippet meget specielt.
Børnene var virkelig søde, de var også vant til at der nogle gange kommer folk og besøger dem, så for dem var det meget normalt, men for os var det en smule akavet i starten. Men efter kort tid begyndte vi at lege sammen med dem, og selvom det kun var de ældste børn kunne en smule engelsk, så var det intet problem at forstå hinanden - det var faktisk meget nemmere end med voksne.

Dagen efter var vi ude og snorkle - og for en person som mig der kun har prøvet at svømme med dykkerbriller i strandkanten, var det en helt fantastisk oplevelse! Det var en helt ny verden man lige pludselig opdagede under vandet, fyldt med liv og farver. Hvis man svømmede et lille stykke væk fra båden, var der ligepludselig stimer af fisk i overfladen omkring én. Vandet var klart azurblåt og man kunnr nemt se solens stråler skinne gennemvandovefladen og danne flotte mønstre på havbunden, som var dækket af koraler i alverdens farver. Fiskene svømmede ud og ind af deres små huler i koralerne, som om de hele tiden lige skulle ind og sige hej til naboen.

Til trods for den fantastiske oplevelse det var, har jeg nu også fået afklaret med mig selv at jeg ikke har lyst til at tage dykkercertifikat. Jeg følte mig klaustrofobisk og utilpas så snart jeg dykkede en smule længere ned, og havde ofte brug for at komme op til overfladen og trække vejret ordentligt. Jeg føler ikke at jeg går glip af noget ved at sige nej til et dykkercertifikat. Tværtimod synes jeg at det var sådan en fantastisk oplevelse at snorkle, at jeg på ingen måde føler et behov for at komme længere ned. Jeg har oplevet havet, når det er smukkest, og føler min nysgerrighed fuldt ud tilfredsstillet med den oplevelse i rygsækken. Måske tager jeg det en dag når jeg er ældre, men for nu føler jeg ikke noget behov for det.

I morgen starter vi vores undervisning, og den kører hver dag fra 8 til 12 til og med torsdag (bortset fra mandag, hvor vi har fået lov til at møde kl 9 pga søndagens fest - hæhæ!)

Hoi An, kjoler og stranden!

Efter at have tilbragt 4 dage i Hoi An, tager vi i morgen videre til Nha Trang, hvor studiecenteret bliver vores hjem de næste 5 uger. Bussen går kl 7.00 fredag morgen, og så skal vi ellers sidde der i 14 timer... Godt at vi har lavet et bus-udvalg til at stå for noget underholdning!

Hoi An er den mest turistede by i Vietnam, og det kan man både se på de mange vestlige restauranter, men også generelt på de mange turister i gadebilledet. Desuden er det en by med over 200 skrædderbutikker, som hver især har specialiseret sig i henholdsvis kjoler, jakkesæt, læder og sko. Det er en rigtig sjov oplevelse at få skræddersyet tøj hernede! Man kan selv designe alt hvad man vil have, og så er det jo billigt i forhold til derhjemme. Jeg fik lavet 3 kjoler til under 500 danske kroner, og de sidder som støbt på mig. Desuden fik jeg også lavet et par fine guldsandaler til omkring 115 kr. Fedt!

Vi har ikke lavet så forfærdeligt meget her i Hoi An. En dag var vi ude og besøge en lokal bonde, og en anden dag tog vi på stranden - vildt lækkert!

En lille sjov historie (eller ikke):
Da vi ankom til Hoi An fik vi at vide at vi ikke skulle noget dagen efter og at der var morgenmad helt til kl 10 næste morgen. 'Fedt!' Tænkte mig og min værelseskammerat Rie, så kan vi for første gang på hele turen sove længe. Men nej. Vi havde glemt at lukke vinduet på værelset, så kl 7.00 næste morgen var der højlydt morgensang udenfor i skolegården lige ved siden af, oven i købet forstærket at mikrofoner og højtalere. Så meget for at kunne sove længe.

Forresten så er jeg rigtig glad for jeres mails! Af en eller anden grund vil min iPod bare ikke lade mig svare på dem. Men jeg har fået dem og det var dejligt at læse dem!

Cu Chi tunneller

Igår var vi ude og se nogle tunneller, kaldet Cu Chi på vietnamesisk. Det er nogle tunneller som de sydlige vietnamesere, der var modstandere af amerikanerne, byggede under Vietnamkrigen til beskyttelse og flugt. Generelt set var den nordlige halvdel af Vietnam kommunister med støtte fra Kina mens den sydlige halvdel fik støtte af amerikanerne. Dog var der mange der havde modsatte holdning i sydvietnam, og de dannede en form for modstandsgruppe, kaldet 'Gorillaerne'. De byggede et flere kilometerlangt og meget meget småt stisystem under jorden, til beskyttelse, og satte rigtig mange drabelige fælder op i skoven, hvor de holdt til. Amerikanerne kunne derfor ikke se dem oppe fra deres helikoptere og kunne dermed ikke bombe dem.

Tunnellerne eksisterer stadig idag, men området er blev indrettet så turister kan komme ind og se de torturinstrumenter de satte op som fælder i skoven og prøve at gå nede i de tunneller Gorillaerne byggede. Til trods for at tunnellerne faktisk er blevet udvidet ca 30 cm for turisternes skyld og der bygget udgange hver 20. meter, så skulle jeg ikke nyde noget. Eftersom jeg havde det slemt nok da jeg var nede i katakomberne i Paris hvor man lige præcist ikke kunne stå oprejst, så følte jeg på ingen måde at jeg havde lyst til at kravle igennem en lang smal og mørk tunnel 3 meter under jorden til trods for at man kunne gå op efter 20 meter. Så vil jeg hellere have en meterlang og kilo tung python snoet rundt om min hals 10 gange hvis det skulle være.

Udover det fik jeg den bedste aftensmad jeg hidtil har fået - en krydret risret med kylling og rejer, serveret i en halv udhulet ananas. MUMS! Den blev skyllet ned med en rigtig god Saigon øl til 3 kr og til slut en mojito til omkring 7 kr - min pengepung er glad!

Desuden var vi en del piger der idag gik ned og fik manicure, pedicure og fodmassage sammen. Det kostede kun 30 kr pr mand, og det var simpelthen så hyggeligt - det skal vi vist have gjort til en ugentlig udflugt!

Jeg håber ellers i har det rigtig godt hjemme i lille Danmark. Jeg har ingen anelse om hvad der foregår derhjemme,, men én ting er vist sikkert: jeg savner ikke vejret.

JEG HAR ENDELIG FÅET KØBT MIG EN VIETNAMESISK RISHAT!!! WUUUHUUU

Mekon

Idag er vi lige kommet tilbage til Ho Chi Minh efter at have tilbragt 2 overnatninger hos en Vietnamesisk famile i Mekong. Deres hus mindede lidt om en lejrskole, med nogle store udendørs rum hvor der var placeret en masse senge med myggenet over og udenfor stod 3 langborde hvor vi spiste morgenmad og aftensmad sammen, som vi hjalp til med at lave. Huset ligger lige ned til en grumset flod, hvor der ligger lange smalle både i alle størrelser. Nogle af os gik en tur ned langs floden og hilste på beboerne og beundrede de mangemange papaya -og banantræer der stod tæt langs floden. Vi mødte en sød gammel dame der stod og solgte armbånd hun selv havde lavet. Det er lidt utroligt at man kan holde en forretning kørende herude midt i ingenting og så langt væk fra byen.

Det må være helt fantastisk for børn at vokse op herude. Vi hilste på to små drenge det sad, helt selv og padlede rundt i en båd på floden og plaskede med vand. Senere så vi en dreng der havde bygget den mest fantastiske hule af bananblade og vi havde slet ikke opdaget ham, hvis ikke det var fordi at han råbte hej til os. Børnene er meget nysgerrige når de ser os og vinker ofte til os og er meget søde.

Til frokost spiste vi elefantøre - hvilket er en hel stegt fisk som man deler og ruller ind i små forårsruller (fisken ser meget skræmmende ud!). Senere kom der en vietnamesisk mand ud med den længste og tykkeste pythonslange jeg nogensinde har set! Flere af pigerne og drengene var henne og holde den, og jeg tænkte at det skulle jeg da selvfølgelig også prøve - det der så bare skete var at ham manden der holdte den syntes at jeg skulle have en oplevelse udover det sædvanlige, så han viklede den meterlange og tunge python rundt om min hals og lagde dens hoved oven på mit - meget grænseoverskridende, men jeg fik taget det fedeste profilbillede!

Vi var også ude og se et sted hvor vi de lavede kokosslik og det smagte vildt godt! (Bare rolig, jeg har købt smagsprøver med hjem). Det er utroligt så meget de udnytter alting. De tomme skaller fra kokosnødderne bruges til brænde, ligesom de tomme risskaller - de genbruger generelt rigtig meget hernede og det kunne vi lære utroligt meget af.
Udover slik, lavede de også risvin, og det skulle vi selvfølgelig smage. Men det var ikke helt almindelig risvin. Der lå hele, syltede slanger nede i risvinen! Men det smagte bare ligesom snaps.

Udover det har jeg det godt. Jeg har oplevet meget mere end jeg beskriver her i min blog, men det er umuligt at få det hele med. Desuden tager jeg så ufatteligt mange billeder, så jeg håber jeg får mulighed for at lægge dem over på et usb stik når vi når Nha Trang.

Vi har allerede et rigtig godt sammenhold her, og spiller kort og leger Magrethe-skål og har det generelt vildt hyggeligt sammen. Det bliver de fedeste 3 måneder!

Cyclos!

På 2. dagen startede vi morgnen med at spise pho (udtales far) til morgenmad, som er en nuddelsuppe som vietnameserne spiser på stort set alle tider af døgnet, men i hvert fald til morgenmad. Det var lidt mærkeligt at spise varm krydret suppe til morgenmad, men når det så er sagt så smagte det helt vildt godt.

Bagefter var vi ude og se præsidentens gamle palæ. Det blev oprindeligt bygget af fransmændende, men blev under krigen bombet og derefter bygget op igen i 1962, så det var relativt nyt. Bagefter var vi på et krigsmuseum, hvor man kunne se en masse billeder taget under krigen. Det var faktisk en virkelig interessant udstilling, med mange stærke billeder der gjorde et stort indtryk. Det er utroligt så meget mere man lærer ved at være ude og se tingene og opleve det på tæt hold. Jeg kan på ingen måde huske noget om Vietnamkrigen fra historietimerne, men efter idag kan jeg sagtens referere det meste af den hvis det var.

Så skulle vi tilbage til hotellet - og det foregik på cyclos! Man sidder i et sæde foran på en cykel også sidder der en gammel vietnamesisk mand bagved og cykler én rundt. Det var vildt at være midt trafikken på den måde, og man tænkte flere gange at nu måtte man da støde sammen med en knallert, men som sagt har de en fantastisk koordinationsevne, så det skete heldigvis ikke. Man fik oplevet byen på en helt anden måde, jeg lagde lige pludselig meget mere mærke til personerne på gaden. En mor der sad og legede med sit lille barn, den gamle dame der sad på trappestenen og røg cirut, kvinden med rishatten der stod og solgte frugt, de to gamle mænd der sad på jorden og spillede mahjong. Det var en meget speciel oplevelse.

Om eftermiddagen gik nogle af os ind på et stort marked - der var så meget at se og høre og dufte, og folk i boderne stod og prøvede konstant at få én til at købe noget hos dem. Vi fik også lært at man i den grad skal prutte om prisen hernede - og det er sjovt!

Imorgen tager vi videre til Mekong - jeg glæder mig allerede. De første par dage har været så spændende og jeg kan næsten ikke vente med at se hvad vi skal lave i morgen!

Rawrrawr

Saigon/Ho Chi Minh City

Så kom jeg endelig afsted! Og ingen problemer med mit gennemtyggede pas - den eneste der kommenterede det var en paskontrollør i Dubai der fortalte mig at jeg skulle huske at fodre min hund, da jeg fortalte ham at det var den der havde gnavet i det. Først tog vi med fly til Dubai, hvor vi fik 3 timers søvn; 3 piger i én seng - man må sige vi hurtigt lærte hinanden at kende! Desuden blev en af drengene pludseligt stoppet i tolden og ført væk i et rum til førhør, hvor alle hans ting også blev gennemsøgt grundigt. Grunden til det? Han havde et M! blad i tasken, hvilket ikke er særligt velset i Dubai. Næste morgen var det med fly til Ho Chi Minh City (eller Saigon som den hed før krigen). Hold da op hvor er her varmt! Da vi ankom om aftenenvar her 29 grader og idag har vi været oppe på op over de 30. Har haft lidt hovedpine her sidst på dagen, for man glemmer virkelig nemt hvor meget vand man faktisk skal drikke i den her varme! Idag har vi været i et kæmpe badeland med de vildeste rutsjebaner - det var sjovt! Her til aften var vi ude og spise allesammen, hvilket var rigtig hyggeligt. Det foregik på den måde at man var 2-3 personer om at bestille noget marineret kød, fisk, skaldyr og grøntsager, også var der en lille grill indbygget i bordet på midten hvor man ellers kunne grille sin mad. Lækkert!

Valutaen hernede skal man i den grad vænne sig til - jeg har selv ikke helt firstået den endnu. Men til frokost gav jeg omkring 50.000 dong for en tallerken med grillet blæksprutte og en masse grønt plus drikkevarer og det svarer ca til 13 danske kroner. Vi var nede og hæve vietnamesiske dong idag og det var lidt mærkeligt at stå med 2 millioner i hånde .

Ellers har jeg det godt, de andre på turen er allesammen rigtig åbne søde og venlige og jeg tror vi får de fedeste 3 måneder sammen! Og så har vi allerede fået lavet et fest udvalg (det allervigtigste udvalg!!)

Desuden har de ekstremt mange knallerter i byen - der er omkring 7 millioner mennesker i Ho Chi Minh city ofg der er omkring 6 millioner knallerter. Grunden er at offentlig transport er dyr og ofte meget doven, og biler er for store og dyre. De har en ufattelig koordineringevne når de kører rundt i byen, og det er også det andet land verden der har flest trafikulykker - men taget i betragtning af hvordan de kører synes jeg det er utrloigt at de ikke ligger nymmer 1!

Og også lidt billeder. Grunden til at de er lidt halvdårlig kvalitet er at jeg endnu ikke har haft tid til at finde en netcafé og uploade dem og det eneste adgang jeg v til internet er min iPod, så billederne er taget med den og indlægget her er også skrevet på den - derfor diverse stavefejl.

Afrejse!

Ja... det er på lørdag. Allerede! Det er virkelig surrealistisk at det allerede er på lørdag jeg skal afsted. På lørdag! Hvor pokker er tiden blevet af? Har det stadig som om det var igår jeg sad og bestilte den rejse, for de penge jeg ikke havde... Og her sidder jeg med en betalt rejse, lommepenge og en pakket kuffert. Vildt!

Jeg havde sidste arbejdsdag i FO'en idag. Det var meget mærkeligt og også en lille smule vemodigt at gå rundt og kramme alle farvel inden jeg skulle hjem. Jeg kommer til at savne det, men vi skal besøge et børnehjem i Vietnam, så mon ikke jeg kommer til at føle mig så godt som hjemme der?

Lørdag kl 14:00 sidder jeg i flyet mod Dubai, sammen med en masse andre unge, rejselystne mennesker der (forhåbentligt) bliver mine bedste venner de næste 3 måneder. Og ja, vi skal mellemlande i Dubai! Det bliver dog kun en hurtig overnatning, men hey, det er stadig Dubai! Jeg vil meget gerne fortælle om det og lægge billeder op hurtigst muligt, men tror det først bliver når vi når Vietnam.

Udover det så har jeg ikke styr på en skid. Bortset fra slik til flyveturen og badetøjet. Resten er også irrelevant. 

Jeg nyder synet af en ordnet, velpakket og systematiseret kuffet så længe jeg kan!

En megetmegetmeget glad og spændt Ditte!