Mandag d. 6 februar stiger jeg derfor på et fly til Heathrow, derefter til Hong Kong for til sidst at ende i Cebu på Filippinerne. Her skal jeg så tilbringe 6 uger, og lander først i Danmark igen d. 19. marts. Under mit ophold er jeg tilknyttet et fysioterapeutisk rehabiliteringscenter, hvor jeg skal foretage selvstændige ergoterapeutiske interventioner af borgerne i Cebu. Jeg vil være tilknyttet en ergoterapeut, som jeg bl.a. skal følge på hjemmebesøg og under interventioner på rehabiliteringscenteret. Jeg skal arbejde fra 8-16, mandag til fredag, hvor jeg vil have weekenden fri, så det er en god standard arbejdsuge.
Noget af det jeg glæder mig allermest til, er at jeg skal bo hos en filippinsk værtsfamilie under mit ophold. Familien består af en far, mor og deres to sønner. Det vil hovedsageligt moderen Vivian, jeg har kontakt med. Det er Projects Abroad som har hjulpet mig med at finde værtsfamilien, og udover familien, bor der også 2 andre undenlandske studerende, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg rejser nemlig alene derned, så det bliver rart med nogle andre studerende, både til faglig sparring, men også til socialt samvær, og evt. nogle man kunne tage ud og opleve noget med i fritiden. Vi bor 400 meter fra stranden, så mon ikke der også bliver tilbragt en del timer der. Vi spiser morgenmad og aftensmad sammen med familien, og Vivian sørger for at vi får frokost med på arbejde - det ser jeg virkelig frem til!
Jeg har tænkt meget over hvilken samfundsklasse jeg møder dernede, og mine fordomme går på at det hovedsageligt vil være den mere velhavende del af befolkningen jeg i min praktik vil komme i kontakt med. På Filippinerne betaler man selv for alle former for sundhedspleje, og mit bud er at de mindre velhavende borgere fravælger rehabiliteringsmuligheder, fordi det simpelthen er for dyrt. Men det er bare en tanke, det kan være at jeg bliver overrasket.
Nogle af jer vil måske kunne huske at jeg havde denne rejseblog da jeg i år 2013 var 3 måneder på højskole i Vietnam og Cambodja. Her fortalte jeg om stort og småt, og holdt jer opdateret med mine eventyr, suppleret med billeder. Jeg har igen tænkt mig at gøre brug af bloggen som kommunikationsplatform, hvor jer der har lyst, kan læse om mine oplevelser og mødet med den asiatiske kultur, denne gang set fra en ergoterapeutstuderendes synspunkt. Jeg håber at I vil følge med, når jeg d. 6. februar stiger mod de varmere himmelstrøg, for at få udvidet min faglige, kulturelle og sociale horisont, og forhåbentligt kommer hjem med mange nye kompetencer i bagagen!
